
Produkter fra Fanø
Lokale producenter
-
Fanø Angus og Merino
Fanø Angus og Merino er en gårdbutik, hvor der sælges Anguskød fra egne kreaturer og Merinogarn fra egne får. Som et led i den økologiske og miljøvenlige tankegang sætter de en stor ære i at bruge dyrene til naturpleje, hvorfor alle dyr går ude i Fanøs natur.
-
Fanø Bryghus
Fanø Bryghus laver mange øl. Rigtig mange øl. I vores Brygger Bar er der mulighed for at smage en god håndfuld af dem. Vi har 17 forskellige øl på barens haner. Nogle gange inviterer vi andre mikrobryggerier indenfor og stiller en hane eller to til rådighed.
-
Fanø Chokolade
Fanø Chokolade produceres med passion for kvalitet, god smag og æstetik. Håndlavet fyldte chokolader. Kage til dine særlige fester, bryllup, konfirmation og fødselsdage.
-
Fanø Honning
Fanø Honning produceres på Midtbjergevej 14 og forhandles hos forskellige butikker i Nordby. Om sommeren arrangeres Åben Bigård, hvor produktionen kan opleves på tæt hold.
-
Fanø Kluden
Unikke, håndsyede produkter som tilskæres og syes af traditionelle Fanøklude i Lones værksted på Fanø.
-
Fanø Laks
Fanø Laks er på rekordtid blevet en levende legende i den danske madbranche. Råvaren er nordatlantisk opdrættet havbrug laks fra Færøerne og Norge. Alle laks er nøje håndsorteret og udvalgt til produktion. Laksene håndflækkes og håndtrimmes, dette for at opnå bedste struktur og kvalitet i kødet.
-
Fanø Salt
Alle vores produkter er 100% naturlige, og salten er sydet med vand fra Vesterhavet ved Fanø. Vi producerer alle alle vores produkter selv, i vores eget syderi på Fanø.
-
Fanø Spirits
Hos Fanø Spirits føres den gamle tradition fra søfarten videre og produkterne udvikles med udgangspunkt i naturlige smagsgivere og krydderier.
-
Old Doctors' House Gin
Denne gin er ikke lavet af en gammel læge, den er faktisk lavet af en englænder. Nogle siger, at han havde for meget tid, andre at det var resultatet af en midtvejskrise, andre, temmelig ondskabsfuldt, at det var for at dække over et ginproblem. Sandheden er, at det var efter en gin fyldt diskussion, der resulterede i et “How hard can it be” samtale….”harder than it looks”…..hvilket er derfor at dette er opskrift nr. 25. Sådan skriver Mark Sandford bag på sin Fanø Gin.
-
Plöp
Plöp laver klassiske og moderne tasker, punge, bælter og accessories i læder. Alt er fremstillet udelukkende i hånden og efter traditionelle kunsthåndværksteknikker.
-
Vadehavschokolade Fanø
Vadehavschokolade Fanø fremstiller fyldte chokolader med fokus på Fanøs naturligt forekommende råvarer og produkter fremstillet af lokalt forankrede virksomheder.
-
ØFAN
ØFAN er Fanøs eget tøjbrand, som forhandles i butikken Salt. ØFAN er inspireret af Fanø og kærlighed til vores lille ø i vadehavet. Hav, strand, hybenroser og højt til himlen. Mennesker og historie.